Tredjedagsfest med julebukker på prestegården

Carsten Hauch om tredjedagsfest med julegeiter

Men hvad vi allermeest glædede os til, var den tredie Juledag; den hørte allerede dengang til de afskaffede festdage, men Bønderne helligholdt den dog paa deres Viis, og vilde ingenlunde finde sig i, at den skulde agtes mindre nu, end i gammel Tid, og at den ikke skulde være ligesaa god, som de andre juledage; den blev derfor hvert Aar holdt i Ære paa de omliggende Gaarde baade med Drikkegilder og all Slags Leg. Paa Malmanger var der om Aftenen et stort Gilde i Borgestuen. Ved dette Gilde gikk det efter den Tids Skik meget overflødigt til; der blev trakteret med Julegrød, med Kjød og saltet Fisk eller Skrei, som den kaldes, og til sidst med et Slags Bygg- eller Havrekager, som vare rigelig overdryppede med Sirup, og paa hvilke Bønderne satte stor Priis. Desuden gik Ølkruset bestandig rundt, der blev drukket svart og dandset til flere Timer efter Midnat, og denne var netop den lystigste Aften i hele Julen.

Som oftest var der ogsaa et Par Julebukker eller, som de der kaldes, Julegeder, med i Laget; de kom ofte langt borte fra, naar de vidste, at der holdtes Gilde paa et eller andet Sted, og de vare bestandig velkomne, og vakte stor Glæde, naar de traadte ind.

Den Karl, som forestillede Juleged, var indhyllet i et langt sort Vadmelsklæde, som passede nøie til et colossalt Gedehoved, hvis Gab ved Hjelp af skjulte Traade kunde aabnes og lukkes. Der var anbragt Huller i Kledet, hvorigjennem Julegeden kunde se, der var ogsaa et Hul paa Siden, hvoraf en Haand kunde strekkes ud. Julegeden havde store Horn i Panden, den kunde gjøre sig høi ved Hjelp af en lang Stang, som var forbunden med Gedehovedet. Man behøvede ei at frygte for, at den, hvor høi den end gjorde sig, skulde støde an mod Loftet, thi Bygningen bestod kun af et eneste Værelse, som strakte sig lige op under Taget, og hvori intet Loft fandtes, men kun et Hul, hvorigjennem Røgen fandt udvei. Det var med andre Ord en Røgstue, liig dem de fleste Bønder selv de meest velhavende, boede i paa den Tid.

De Dandse, der dandsedes, var af den Art, at Alle kunde deeltage deri, selv ældre Mænd. Hver af Dandserne tog sin Dandserinde ved Haanden, og førte hende flere Gange rundt i en stor Kreds, derefter skiltes de ad, og hver af dem dreiede sig paa sin Side af Gulvet, endelig ilede de sammen igjen, og svingende hinanden flere Gange rundt. Alt dette gjentoges i samme Orden, saalænge Dandsen varede. Som oftest var der mange Par paa Gulvet, hvilke fulgte efter hinanden, selv Julegederne dreiede sig imellem de Andre, der var ofte to ja under tiden tre Julegeder med i Dandsen, dog maate de undvære dandserinder, thi de unge Piger vilde nødig dandse med dem. Undertiden dandsede to Julegeder alene med hinanden, og gjorde da mange voldsomme og vilde Spring, som vakte stor Jubel imellem Tilskuerne.

I de sidste Aar, jeg tilbragte paa Malmanger, saae jeg ikke meer nogen Julegeder. Engang havde Hr. Hertzberg overrasket to af dem ved Indgangen til Borgestuen, og de havde da, som det hed, ikke ført sig op, som de burde; fra den Dag af blev det forbudt, at Nogen i en slig Forklædning meer matte gjeste Præstegaarden.

Johannes Carsten Hauch 1867 Minder fra min barndom og min ungdom C.A. Reitzels forlag København

Johannes Carsten Hauch ble født i 1790 i Fredrikshald. Hans far var dansk amtmann i Smaalenene, mens hans mor var av gammel Haldenfamilie. (F Rønning 1908 s 5). Han tilbragte årene 1798-1803 i Kvinherad i Hordaland (Lily Weiser-Aal 1954 s 28) og derfra stammer denne skildringen av norsk julefeiring.

Julegeita fra Sunde i Flekkefjord

Julegeita fra Sunde i Flekkefjord er den eldste gjenstanden på Flekkefjord museum.
Geita er med i den nye utstillingen på Vestagdermuseet Foto over er hentet fra Flekkefjord museum

Skremmende julegeit med grov tanngard

Museets eldste gjenstand, julegeita stammer fra en urgammel hedensk tradisjon. Ved juletider gikk noen rundt med geitehode og skremte folk.(…) Den på museet stammer fra Sunde gard. Noen mener den har sitt opphav i Gyland. Begge deler kan være riktig, for han som kjøpte Sunde gard (Sven Vesterhus), hadde slekt i Gyland. Geita er over 250 år gammel og var visstnok i bruk til slutten av 1800-tallet.

«Flekkefjord museum inn i en ny verden» – av Agnar Klungland i Flekkefjord tidende 11. desember 2021

Slik kunne det være i Flekkefjord:

I gode gamle dager var arbeidsdagen lang, og det ble ikke stor tid til underholdning og fornøyelser. Men på de store høytidsdagene tok man sitt mon igjen. I den lange julehelgen gikk man på besøk til familie og venner og forsøkte etter beste evne å hygge seg med juletre og sekskapelighet – da som nå. På gården Sunde hadde man laget seg en «julegeit», som i et par hundre år var i denne slektens eie. Om kveldene, når det var mørkt, kledde så en av guttene seg ut med et geitehode og geiteskinn rundt skuldrene og gikk omkring i husene for å skremme barna. Han hadde med seg en pose som han samlet opp i de godtene han fikk for underholdnignen – kaker, nøtter og sukkertøy.

Sitat fra Flekkefjords historie, av Morten Ringard 1942 Oslo Cammermeyer s 175
Svart/hvitt-foto er fra Digitalmuseet Norsk Folkemuseum – forfra, skrått bakfra, rett forfra og skrått forfra.

Julegeita fra Borge

Julegeit med pels

Julegeita

Spådommer, tegntyding og fruktbarhet preget gammel juletradisjon. Skikken med julebukk henger trolig sammen med forestillinger om god avling. Julegeita i museets samling er ganske unik. I Norge finnes kun to av denne typen – en fra Vest-Agder og vår julegeit, som antakelig stammer fra Borge.

Sitatet er hentet fra Julegeita av Fredrikstad museum 1. desember 2020

Illustrasjonen er er hentet fra Østfoldmuseets julekalender 2017, under luke 15.

Trykk på selve fotografiet for å komme til 3D-visning av Morten Reime Aabø ved Østfoldmuseene.

Norsk Folkemuseum har to bilder av julegeita fra Borge i Fredrikstad, et der den blir holdt av en mann, og et sett undenfra.

Geita har en tråd som går undenfra opp gjennom underkjeven, opp i overkjeven, tilbake i hodet og ned langs stanga. Da kan en dra slik at kjeven lukkes. Julegeita beskrives slik:

«Julegeit» med rørlig kjeft. En ser snoren nedover stangen, den som bærer julegeita trekker i den.»

Aall, Lily Weiser 1954 Julenissen og julegeita i Norge Norsk folkemuseum s 29

Det er også to fotografier av julegeita fra Borge i Wiwar : gammelt fra Østfold på ny måte. 1986 Nr. 2. Det ene på forsiden og et på s 19 i artikkelen «Å gå julebukk – en del av juleveiringa» av Tove Thøgersen

Julebukker i Harrisons historiepodd

Den onda julbocken från Elfsborg

Podcast på 14 minutter med Dick og Katarina Harrison – avsnitt nr 18 2016

Historikerna och makarna Dick och Katarina Harrison reser runt i Sverige och pratar om historiska föremål och epoker. Idag pratar de om en högst udda julbock som finns i Kungälvs hembygdsgård. Varför ser den ondskefull ut och vad har en bock med julen att göra?


Det spøker i ovnen!

Våre gode venner i Pianostredet figurteater spiller to forskjellige forestillinger i Bakeriet på Fredriksten i sommer. «Sten og brød» i reprise fra i forfjor og den nyskrevne oppfølgeren «Sten og brød II – Det spøker i ovnen».

Nå tror vi av forskjellige grunner slettes ikke at det spøker i ovnen i festningsbakeriet. Det er bakeren og bryggeren som har klart å rote det noe forskrekkelig til. Men noe merkelig er det uansett som sniker seg rundt på festningsmurene i mørke og tordenvær.